Sønderborg Pipes and Drums i medierne

Velkommen til presserummet for Sønderborg Pipes and Drums. Her finder du information, der kan være nyttig for journalister og andre medieinteresserede. Vi er altid glade for at dele vores passion for skotsk musik og kultur med offentligheden. Herunder beskriver vi de historier og vinkler, som typisk interesserer pressen.

Sønderborgs eget pipe band

Sønderborg Pipes & Drums, eller forkortet SPAD

Er et dansk pipe band, som elsker at spille skotsk sækkepibe musik.

Bandet blev grundlagt i 2003 og råder i dag over ca. 30 musikere på hhv. sækkepibe, snaretromme, tenor og bastromme, samt dansere.

Derudover har SPAD også et antal hjælpere, kaldet SPAD Support, som hjælper med praktiske gøremål under de mange jobs rundt om i landet. Uden dem går det bare slet ikke. 

 

Fra highland til hitlister

SPAD spiller traditionel skotsk sækkepibe musik og danser traditionel Highland Dance, som man også kan opleve til Edinburgh Tattoo.

Men derudover elsker SPAD også at bryde lidt ud af disse rammer og spiller også musik fra andre genrer.

Lige fra rock til klassisk, ja selv børneviser, kan man finde på sæt-listen.

SPAD optræder både som stort band for fuld musik, som lille band med 3-5 mand, eller som "Solo Piper".

SPAD spiller også sammen med andre, såsom brassbands, symfoniorkestre, rockbands, kor og solister.

Opgaverne er mange og spænder fra ringrideroptog til bryllupper, byfester, koncerter, tattoos og virksomheds events.

SPAD har endda spillet på et jetfly i 30.000 fods højde på vej fra Esbjerg til Aberdeen.

 

Ægte skotsk tradition

Uniformen er 100% traditionelt skotsk.

Dvs. medlemmerne bærer en rigtig håndsyet kilt fra Skotland, lavet i den skotske Clan Donalds mønster/tartan  – fra dronning Marys fars klan – og vi har fået personlig tilladelse af ham til at bære det.

Resten af uniformen er også som originalen.

SPAD har i mange år været en fast del af Sønderborgs kulturliv og deres tilstedeværelse, strækker sig tit langt ud over kommunegrænsen. Ja, endda langt ud over landegrænsen. Således har SPAD spillet i både Norge, Tyskland og Skotland ved flere lejligheder.